Betingelser og regler

Indledning

Opdateret: 12. apr. 2021 13.38

Hjemmesiden PIP.DK ejes og drives af Omnigame ApS (CVR nr. 36962348).

E-mailadresse: support@pip.dk – Telefon: 30 219 210

Omnigame ApS har en dansk spillelicens (#17-10651007), som giver tilladelse til udbud af spil i Danmark. Licensen er udstedt af Spillemyndigheden.

De efterfølgende vilkår finder anvendelse i ethvert forhold mellem Omnigame ApS (herefter kaldet ‘PIP.DK’) og en enhver bruger/kontohaver (herefter kaldet ‘Spilleren’) af PIP.DK’s hjemmeside. Vilkårene betegnes i det følgende som ‘betingelserne’. Ved oprettelse af en spilkonto på PIP.DK indgår Spilleren kontrakt med PIP.DK.

Udover disse beskrevne vilkår (‘betingelserne’) gælder også de til enhver tid gældende spilleregler for alle tilgængelige spil på PIP.DK. Spillereglerne kan ses på PIP.DK, hvor evt. begrænsninger og individuelle spilleregler er beskrevet.

PIP.DK forbeholder sig ret til – til enhver tid og uden forudgående varsel – at ændre nedenstående betingelser. Såfremt vi ændrer de af Spilleren accepterede betingelser vil PIP.DK orientere om dette.