Betingelser og regler

Klager

Opdateret: 12. apr. 2021 13.36

Såfremt en Spiller mener, at et spil ikke er gennemført i overensstemmelse med gældende lovgivning og betingelserne, kan Spilleren klage til pip.dk. En klage skal indeholde information om Kontoindehavers identitet (CPR nummer, navn og adresse) samt begrundelse for det påklagede forhold. Klagen skal sendes til support@pip.dk.

Klager skal være pip.dk i hænde senest 30 dage efter tidspunktet hvor Spilleren oplever fejlen hvorpå klagen er grundet.

pip.dk’s support vil senest efter 3 dage sende det første svar på klagen til Spilleren.

Hvis en klage ikke er afgjort inden 14 dage, vil Spilleren blive informeret om hvornår der forventes en afgørelse. Alle klager behandles individuelt og ud fra gældende regler og bestemmelser beskrevet i vilkårene.

Får Spilleren medhold i en klage, kan udbetalingen aldrig udgøre mere end hvad Spilleren havde været berettiget til ved den oprindelige gevinstudbetaling umiddelbart efter tidspunktet, hvor spillet forlades.

pip.dk arkiverer alle klagesager i minimum 2 år. Dette gælder både afviste klager og sager hvor Spilleren har fået medhold.

pip.dk er dagligt kontrolleret af Spillemyndigheden, som er ansvarlig for at sikre et ordentligt og reguleret spillemarked i Danmark, så spillere er beskyttet mod unfair og ulovligt spil. Spillemyndigheden fører endvidere løbende kontrol med pip.dk’s administration og afvikling af online spilleautomater.

Klager over afgørelser truffet af pip.dk kan påklages til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, www.naevneneshus.dk. De kan kontaktes direkte via email : nh@naevneneshus.dk. Se desuden klagevejledning på denne side. Bemærk at der kan forekomme gebyr (Fra kr. 100 – 400,-) og der skal som minimum være tabt en gevinst på mellem kr. 1.000 og kr. 100.000.

pip.dk henviser endvidere til Spillemyndighedens klagevejledning for spillere.

pip.dk v/Omnigame ApS
Pilestræde 52A, 3.
1112 København K.

www.pip.dk

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal