Betingelser og regler

Persondata

Opdateret: 12. apr. 2021 13.38

I denne Persondatapolitik får du indsigt i, hvilke data vi indsamler, årsagen til at vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.

  1. Generelt

1.1. Persondatapolitikken gælder for alle de personlige oplysninger, du selv afgiver til os eller som vi indsamler om dig, når du enten er spiller (kunde) på pip.dk, eller når du besøger vores website www.pip.dk.

  1. Dataansvarlig

2.1. Den dataansvarlige virksomhed for behandling af dine personoplysninger er:

Omnigame ApS
Pilestræde 52A, 3.
1112 København K.
CVR: 36962348
– kaldet pip.dk

2.2. Når vi behandler dine personlige oplysninger, overholder vi EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) samt de til enhver tid gældende danske persondataretlige regler.

2.3. Har du spørgsmål til vores persondatapolitik, eller måden vi opbevarer eller behandler dine personlige data på, kan du kontakte os på support@pip.dk

2.4. Ønsker du indsigt i dine personlige data eller mener du, at der er registreret forkerte oplysninger hos os, kan du ligeledes kontakte os på support@pip.dk. Du har altid mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer vi har registreret om dig, og du kan ligeledes gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.

  1. Website og cookies

3.1. Når du besøger websitet www.pip.dk, benytter vi cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Cookies hjælper os med at se, hvor mange der besøger websitet (trafikmåling), samt hvordan vores brugere interagerer på websitet. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer. pip.dk anvender ligeledes cookies for at gemme visse typer af spillerinformation. F.eks. hvis en Spiller/kontohaver logger ind, ud, modtager bonus osv. Cookies giver pip.dk mulighed for at identificere og genkende Spillerens computer og sikrer dermed at spilkontoen er forbundet med den korrekte kontoindehaver.

3.2 Som nævnt i pkt. 3.1. benytter vi Google Analytics-cookies for at se, hvordan besøgende bruger vores website. Den viden vi får, bruges til at forbedre websitet og brugeroplevelsen for dig som besøgende, samt til relevant markedsføring af pip.dk. F.eks. ved at vise dig de annoncer, som vi tror, er mest relevante, og så vi kan se, hvor ofte den samme annonce vises for dig.

Du kan læse mere om cookies fra Google Analytics her: https://support.google.com/analytics/answer/6004245?hl=da

Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout

3.3. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Det er muligt at blokere for cookies, hvis du ønsker det.

Læs mere om vores cookie politik

3.4. Vi bruger Hotjar til bedre at forstå vores brugeres behov og til at optimere vores hjemmeside. Hotjar leverer en service, som øger forståelsen af hvordan vores brugere anvender vores hjemmeside (fx hvor lang tid der bruges på siden, hvilke links der klikkes på osv.) Denne service giver os mulighed for at bygge og vedligeholde vores side støttet af vores brugeres feedback. Hotjar bruger cookies og andre teknologier til at indsamle data omkring vores brugeres adfærd og enhed. Dette inkluderer en enheds IP-adresse (behandlet under din session og gemt i en de-identificeret form), enhedens skærmstørrelse, enhedstype (unikke enhedsidentifikatorer), browseroplysninger, geografisk placering (kun land) og det foretrukne sprog, der bruges til at vise vores hjemmeside. Hotjar gemmer disse oplysninger på vores vegne i en pseudonymiseret brugerprofil. Grundet kontraktlige forpligtelser, er det forbudt for Hotjar at sælge noget af det data, der er indsamlet på vores vegne. For yderligere oplysninger, se afsnittet “om Hotjar” på Hotjars supportwebsted.

3.5. Vi bruger Google Ads, Facebook Ads samt Adform til at opsamle information om vores online kampagner. Informationen bruges til at kunne lave målrettet annoncering med relevant indhold. F.eks. ved at vise dig de annoncer, som vi tror, er mest relevante, og så vi kan se, hvor ofte den samme annonce vises for dig.

Du kan læse mere om cookies fra Facebook her: https://www.facebook.com/adpreferences/ad_settings

Du kan læse mere om cookies fra Google Ads her: https://.google.dk/settings/ads

Du kan læse mere om cookies fra Adform her: https://site.adform.com/privacy-policy

  1. Indsamling af personlige oplysninger

4.1. Er du registreret kunde hos os indsamler og opbevarer vi følgende personoplysninger om dig, herunder: navn, CPR nummer, post-adresse, email-adresse, spilhistorik og IP-adresse med henblik på at verificere din identitet. Såfremt du foretager en indbetaling på www.pip.dk indsamler vi også betalingskortoplysninger. Disse oplysninger er nødvendige og lovpligtige for at kunne oprette en spilkonto samt at gennemføre spil, ind- og udbetalinger. Endvidere kan pip.dk finde tilbage til den anvendte computer, hvis der skulle ske overtrædelse af lovgivningen eller betingelserne i forbindelse med besøget på pip.dk. Krypterede data anses også for persondata i det omfang der er mulighed at dekryptere disse og dermed identificere de pågældende personer.

4.2. Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart med mindre du selv udtrykkeligt giver samtykke hertil.

  1. Behandling af dine personlige oplysninger

5.1. Vi behandler kun personlige oplysninger i det omfang, det er nødvendigt, f.eks. når du bliver oprettet som kunde. Det kan f.eks. være nødvendigt for, at vi kan opfylde vores forpligtelser overfor dig som kunde. Det kan også være for at leve op til de forpligtelser, vi har som virksomhed, hvor vi er omfattet af dansk lovgivning.

Vi anvender desuden dine personlige oplysninger til markedsføring af spil, se også punkt 3. Website og cookies.

5.2. Personlige oplysninger skal forstås som defineret i persondatalovgivningen.

5.3. Vi misbruger ikke dine personoplysninger. Vi videregiver heller ikke dine personlige oplysninger uden din tilladelse, medmindre vi er forpligtet til det i helhold til lovgivningen.

5.4. Vi opbevarer og anvender dine personlige oplysninger med følgende formål:

  • at overholde kravene iht. spillelovgivningen, f.eks. ved at indberette lovpligtige oplysninger til Spillemyndigheden.
  • at efterleve reglerne om bekæmpelse af hvidvask og terror
  • at indberette potentielt misbrug eller mistanke om kriminel adfærd til de relevante myndigheder
  • at håndtere dit kundeforhold hos pip.dk ved at registrere dine oplysninger i relevante IT-systemer, så vi f.eks. kan behandle ind- og udbetalinger og yde personlig kundeservice
  • at analysere dit spil og din adfærd på websitet, så vi kan forbedre pip.dk, eller så vi kan kontakte dig og tilbyde rådgivning om forebyggelse/afhjælpning af evt. problematisk spilleadfærd
  • at markedsføre vores spil på forskellige platforme, se også punkt 3. Website og cookies.
  1. Deling af dine personoplysninger

Vi samarbejder med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

6.1. Vi deler dine oplysninger i det omfang, vi er forpligtet til, f.eks. som følge af krav om indrapportering til offentlige myndigheder som SKAT, herunder Spillemyndigheden.

6.2 pip.dk videregiver ikke persondata med undtagelse af lovpligtig pålæg herom fra myndighederne eller såfremt det påkræves af dansk lovgivning ved f.eks. mistanke om hvidvask af monetære midler. I så fald har pip.dk pligt til at indberette det pågældende forhold til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet. Herudover vil personoplysninger udelukkende blive behandlet af pip.dk og partnere med henblik på kundeforholdet mellem pip.dk og Spilleren. I forhold til bekendtgørelsen for onlinekasino udstedt af Spillemyndigheden, er pip.dk underlagt forhold af Spillemyndigheden for at sikre forsvarlig drift af pip.dk. I forbindelse med disse regler kan Spillemyndigheden kræve oplysninger om enkelte spillere. Kun i forbindelse med disse undersøgelser vil andre end førnævnte få indsigt i Spillerens data.

6.2 Vi deler ikke dine personlige oplysninger med modtagere uden for EU/EØS.

  1. Beskyttelse og opbevaring af personoplysninger

7.1. Vi har høje standarder for sikkerhed, også når det gælder beskyttelsen af dine personlige oplysninger. Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. pip.dk’s ansatte og partnere (f.eks. Det Centrale Personregister og pip.dk’s kredit kort indløsning-partner, Nets) er forpligtet til at behandle alle personlige oplysninger, herunder spilleradfærd, med største fortrolighed. Kun relevante og et begrænset antal medarbejdere vil have adgang til dine personoplysninger, ligesom at alle medarbejdere ansat hos pip.dk har underskrevet en tavshedspligtsklausul. Al data mellem Spillerens computer og pip.dk’s server er krypteret med en mindst 128-bit SSL forbindelse. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en (begrænset) risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver derfor dine personlige oplysninger på eget ansvar.

7.2. Som udgangspunkt vil dine personoplysninger blive opbevaret, så længe de er af relevans for dit kundeforhold hos pip.dk. Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til afsluttes. Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt og påkrævet i henhold til lovgivningen. Vi er dog forpligtet til at opbevare dine oplysninger i 5 år efter endt kundeforhold i henhold til Spillelovgivningen.

7.3. Vi forbeholder os ret til at opdatere og ændre retningslinjerne for behandling af dine personoplysninger. Du kan se i punkt 8, hvornår persondatapolitikken senest er opdateret. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked herom via e-mail.

7.4. Ifølge persondataloven har du altid ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi har om dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret.

7.5 Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger. Du kan også tilbagekalde dit samtykke. Ønsker du at klage over behandlingen af dine oplysninger kan dette ske til Datatilsynet via e-mail dt@datatilsynet.dk eller på tlf. 33 19 32 00.

  1. Sidst opdateret

8.1. Denne persondatapolitik er sidst opdateret den 26. januar 2021.