Privatlivspolitik

Opdateret: 8. feb. 2023 12.20

Privatlivspolitik

I denne privatlivspolitik får du indsigt i, hvilken data pip.dk (i det følgende også benævnt “vi” eller “os”) indsamler, årsagen til at vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til. For at gøre det nemmere for dig at orientere dig indeholder denne privatlivspolitik følgende:

  • Generelt
  • Hvem er dataansvarlig
  • Oplysninger vi indsamler
  • Website og cookies
  • Oplysninger vi behandler
  • Oplysninger vi deler
  • Beskyttelse af dine oplysninger
  • Dine rettigheder
  1. Generelt

1.1. Privatlivspolitikken gælder for alle de personlige oplysninger, du selv afgiver til os eller som vi indsamler om dig, når du enten er spiller (kunde) på pip.dk, eller når du besøger vores website www.pip.dk.

  1. Dataansvarlig

2.1. Den dataansvarlige virksomhed for behandling af dine personoplysninger er:

Omnigame ApS
Pilestræde 52A, 3.
1112 København K.
CVR: 36962348
– kaldet pip.dk

2.2. Når vi behandler dine personlige oplysninger, overholder vi EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) samt de til enhver tid gældende danske persondataretlige regler.

2.3. Har du spørgsmål til vores persondatapolitik, eller måden vi opbevarer eller behandler dine personlige data på, kan du kontakte os på support@pip.dk

2.4. Ønsker du indsigt i dine personlige data eller mener du, at der er registreret forkerte oplysninger hos os, kan du ligeledes kontakte os på support@pip.dk. Du kan også læse mere om dine rettigheder under punkt 8. Dine rettigheder. 

  1. Indsamling af personlige oplysninger

3.1. Når du registrerer dig som kunde hos pip.dk, indsamler og behandler vi de personoplysninger om dig, som er relevante i forhold til det formål, hvor de er indsamlet. 

3.2. Dette er også gældende når du opdaterer din profil, bruger vores services og tjenester, tilmelder dig vores nyhedsbreve, ringer eller skriver til vores support, deltager i konkurrencer eller undersøgelser. Vi foretager derfor ikke en indsamling og behandling af alle de nedennævnte personoplysninger for alle kunder, medmindre det er nødvendigt for opnåelse af de formål, der er nævnt under punkt 5 nedenfor.

3.3. Vi indsamler følgende oplysninger, når de er relevante i forbindelse med dit kundeforhold: 

  • Navn;
  • Telefon-/mobilnummer;
  • Hjemmeadresse;
  • CPR-nummer;
  • Dit unikke brugernavn og din unikke adgangskode til din spilkonto;
  • Oplysninger om NemID/MitID;
  • Din spilaktivitet, f.eks. oplysninger om vundne og tabte spil/beløb;
  • Indbetalingsgrænser;
  • Dine markedsføringspræferencer;
  • Hvilke nyhedsmails du læser; 
  • E-mailadresse;
  • Fødselsdato;
  • Kontonummer, f.eks. Nemkonto
  • Logfiler og historik for kontoaktivitet;
  • Oplysninger om din placering, herunder din IP-adresse og trakfikoplysninger;
  • Oplysninger, som er påkrævet for at opfylde forpligtelser i forbindelse med ansvarlig spil, f.eks. oplysninger om og tegn på problematisk spiladfærd;
  • Betalingsmetoder og oplysninger om de transaktioner du gennemfører via pip.dk, herunder indsatser, indbetalinger og udbetalinger;
  • Når du besøger websitet pip.dk, benytter vi cookies. Se vores cookiepolitik i bunden af vores hjemmeside for nærmere oplysninger;
  • Oplysninger som afgives i forbindelse med den løbende kommunikation med os eller vores medarbejdere, f.eks. opkald, e-mails og livechat-meddelelser og chatrum;
  • Oplysninger om eventuelt afgivet samtykke til henholdsvis behandling af personoplysninger eller markedsføring; 
  • Personlige kampagnekoder og andre oplysninger, som afgives i forbindelse med konkurrencer.

3.4. Pip.dk er lovmæssigt forpligtet til løbende at opdatere og ajourføre dokumenter, data og andre oplysninger om dig. Dette medfører at Pip.dk er berettiget til at anmode om, at du fremsender yderligere dokumentation herunder: billede af underskrevet betalingskort for- og bagside, kvittering af MobilePay overførsler eller anden dokumentation for henholdsvis ejerskab af indbetalingsbankkontoen og udbetalingsbankkontoen, billedlegitimation, herunder pas og kørekort; sundhedskort, vielses- eller navneændringsattest; forbrugsregninger; bankkontoudtog; engagementsoversigt.

3.5. For løbende at kunne opdatere og verificere dine oplysninger på din spilkonto indhenter Pip.dk personoplysninger fra CPR-registret. Dette gør vi da det er nødvendigt i henhold til lovgivningen vedrørende drift af en spillevirksomhed samt nødvendigt for at sikre, at de personoplysninger, vi behandler om dig, er korrekte. Dette indebærer også at vi modtager besked fra CPR-registeret, hvis du er under værgemål.

3.6. Når du foretager en indbetaling på pip.dk indsamler vi også betalingskortoplysninger. Disse oplysninger er nødvendige og lovpligtige for at kunne oprette en spilkonto samt at gennemføre spil, ind- og udbetalinger. Endvidere kan pip.dk finde tilbage til den anvendte computer, hvis der skulle ske overtrædelse af lovgivningen eller betingelserne i forbindelse med besøget på pip.dk. Krypterede data anses også for persondata i det omfang der er mulighed at dekryptere disse og dermed identificere de pågældende personer.

3.7. Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart medmindre du selv udtrykkeligt giver samtykke hertil.

  1. Website og cookies

4.1. Når du besøger websitet www.pip.dk, benytter vi cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Cookies hjælper os med at se, hvor mange der besøger websitet (trafikmåling), samt hvordan vores brugere interagerer på websitet. Disse oplysninger gør os i stand til at levere en bedre oplevelse til dig. Når du ikke er logget ind på din spilkonto på pip.dk, indsamler vi information om f.eks. browser eller device, så vi kan bibeholde dine præferencer. Når du er logget ind, indsamler vi information om f.eks. dine foretrukne spil, således at vi kan sammensætte relevant kommunikation til dig, enten via pip.dk eller via nyhedsbreve, hvis du har tilmeldt dig det. Pip.dk anvender ligeledes cookies for at gemme visse typer af spillerinformation, f.eks. hvis en du logger ind, ud, modtager bonus osv. Cookies giver samtidig pip.dk mulighed for at identificere og genkende Spillerens computer, og dermed sikre at spilkontoen er forbundet med den korrekte Spiller. 

4.2 Som nævnt i pkt. 4.1. benytter vi Google Analytics-cookies for at se, hvordan besøgende bruger vores website. Den viden vi får, bruges til at forbedre websitet og brugeroplevelsen for dig som besøgende, samt til relevant markedsføring af pip.dk. F.eks. ved at vise dig de annoncer, som vi tror, er mest relevante, og så vi kan se, hvor ofte den samme annonce vises for dig.

Du kan læse mere om cookies fra Google Analytics her:

Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her:

4.3. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Det er muligt at blokere for cookies, hvis du ønsker det. Læs mere om vores cookie politik i bunden af vores hjemmeside.

4.4. Vi bruger Hotjar til bedre at forstå vores brugeres behov og til at optimere vores hjemmeside. Hotjar leverer en service, som øger forståelsen af hvordan vores brugere anvender vores hjemmeside (fx hvor lang tid der bruges på siden, hvilke links der klikkes på osv.) Denne service giver os mulighed for at bygge og vedligeholde vores side støttet af vores brugeres feedback. Hotjar bruger cookies og andre teknologier til at indsamle data omkring vores brugeres adfærd og enhed. Dette inkluderer en enheds IP-adresse (behandlet under din session og gemt i en de-identificeret form), enhedens skærmstørrelse, enhedstype (unikke enhedsidentifikatorer), browseroplysninger, geografisk placering (kun land) og det foretrukne sprog, der bruges til at vise vores hjemmeside. Hotjar gemmer disse oplysninger på vores vegne i en pseudonymiseret brugerprofil. Grundet kontraktlige forpligtelser, er det forbudt for Hotjar at sælge noget af det data, der er indsamlet på vores vegne. For yderligere oplysninger, se afsnittet “om Hotjar” på Hotjars supportwebsted.

4.5. Vi bruger Google Ads, Facebook Ads samt Adform til at opsamle information om vores online kampagner. Informationen bruges til at kunne lave målrettet annoncering med relevant indhold. F.eks. ved at vise dig de annoncer, som vi tror, er mest relevante, og så vi kan se, hvor ofte den samme annonce vises for dig.

Du kan læse mere om cookies fra Facebook her: 

Du kan læse mere om cookies fra Google Ads her: 

Du kan læse mere om cookies fra Adform her: 

  1. Behandling af personlige oplysninger

5.1. Vi behandler kun personlige oplysninger i det omfang, det er nødvendigt, f.eks. når du bliver oprettet som kunde. Det kan f.eks. være nødvendigt for, at vi kan opfylde vores forpligtelser overfor dig som kunde. Det kan også være for at leve op til de forpligtelser, vi har som virksomhed, hvor vi er omfattet af dansk lovgivning.

Vi anvender desuden dine personlige oplysninger til markedsføring af spil, se også punkt 4. Website og cookies.

5.2. Vi misbruger ikke dine personoplysninger. Vi videregiver heller ikke dine personlige oplysninger uden din tilladelse, medmindre vi er forpligtet til det i henhold til lovgivningen.

5.3. Når du opretter dig som kunde hos pip.dk, gør brug af vores systemer og/eller services, deler du dine personoplysninger med os. Vi opbevarer og behandler dine personoplysninger med følgende formål:

  • at håndtere dit kundeforhold hos pip.dk; 
  • at registrere dine køb, betalinger og gevinster og foretage udbetalinger;
  • at levere de services, som du har anmodet om, herunder nyhedsmails og SMS;
  • at gennemføre og finde vindere af konkurrencer;
  • at overholde kravene iht. spillelovgivningen, f.eks. ved at indberette lovpligtige oplysninger til Spillemyndigheden;
  • at analysere dit spil og din adfærd på websitet, herunder overholde vores forpligtelse til at sikre ansvarligt spil ved at kontakte dig, hvis du i dit eksisterende eller fremtidige spilmønster, efter vores vurdering, viser tegn på uhensigtsmæssig spiladfærd, og behandle oplysninger om dig i forbindelse med eventuelle omsorgsopkald;
  • at efterleve reglerne om bekæmpelse af hvidvask og terror;
  • at indberette potentielt misbrug eller mistanke om kriminel adfærd til de relevante myndigheder;
  • at føre statistik over og analyser af dit brug af pip.dk;
  • at vise dig relevante informationer om statistik om dit spil, ind- og udbetalinger, gevinster mv. på din spilkonto;
  • at forbedre pip.dk’s funktionalitet og vores service, produkter og tjenester;
  • at lave historier om vindere af gevinster;
  • at markedsføre vores spil på forskellige platforme, herunder f.eks. Facebook eller Instagram, se også punkt 4. Website og cookies.

5.4. Vi behandler dine almindelige personoplysninger på følgende grundlag:

  • Kontraktforholdets opfyldelse i forbindelse med oprettelse, vedligeholdelse og afslutning af vores kundeforhold med dig, herunder registrering af kunder i relevante IT-systemer, håndtering af betalinger, fakturering og bogføring samt markedsføring af vores spil (behandling af foto- af dig i og online-reklamer samt andet markedsføringsmateriale i henhold til kontrakt);
  • Legitime interesser i forbindelse med markedsføring af vores spil, herunder også offentliggørelse af vindere på vores hjemmeside og pip.dk’s tilknyttet sociale medie med fornavn og enten det første bogstav i efternavnet, by, eller brugernavn;
  • Legitime interesser i forbindelse med analyse af kundeadfærd så vi kan forbedre pip.dk, eller så vi kan kontakte dig og tilbyde rådgivning om forebyggelse/afhjælpning af evt. problematisk spilleadfærd samt yde personlig kundeservice og -support, inklusiv oplæring af (nye) medarbejder og den daglige kommunikation;
  • Retlig forpligtelse i forbindelse med vores bogføring, herunder opbevaring af relevant materiale i overensstemmelse med bogføringsloven, overholdelse af kravene i spillelovgivningen og de gældende krav for tilladelsesholder af onlinekasino samt håndtering af krav vedrørende overførsel af nødvendige oplysninger til betalingstjenesteudbydere, advokatfirmaer, revisorer og inkassofirmaer;
  • Oplysninger om din spilfærd og risikovurdering er pip.dk’s retlige forpligtelse. Vi må kun behandle helbredsoplysninger om dig som bruger af vores spil, hvis dette sker med det formål at forebygge spilafhængighed, jf. kapitel 7 i bekendtgørelsen om onlinekasino; 
  • Vi behandler også dit CPR-nummer når du registrerer dig som kunde i henhold til de gældende krav i bekendtgørelsen for onlinekasino samt i henhold til hvidvaskloven, hvis vi er forpligtet til at indhente yderligere identifikationsoplysninger om dig;
  • Samtykke når du registrerer dig hos pip.dk, spørger vi om dit samtykke til at fremsende marketingsrelateret nyheder om vores produkter og spil. Lagrede informationer, herunder hvilke nyhedsmails du åbner og klikker i, er også samtykke;
  • Samtykke når du registrerer dig hos pip.dk, spørger vi om dit samtykke til vores ”nødvendige cookies” for at kunne navigere rundt på pip.dk. Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden;
  • Samtykke når du registrerer dig hos pip.dk, spørger vi om dit samtykke til vores ”statistiske cookies”. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser;
  • Du kan altid ændre dit samtykke via din spilkonto eller ved at henvende dig til vores kundeservice. Vi kan også bruge dit samtykke til at vise dig relevant annoncering på tredjepartswebsteder, f.eks. Facebook, Google og lnstagram. Hvis du ikke ønsker at få vist målrettede annoncer fra os, tillader nogle tredjepartswebsteder dig at anmode om ikke at se markedsføring fra specifikke annoncører på webstedet i fremtiden. Hvis du vil stoppe personaliserede annoncer fra os på tredjepartswebsteder, kan du kontakte vores kundeservice herom. 
  1. Deling af personoplysninger

6.1. For at kunne levere vores services til dig, benytter vi os af en række samarbejdspartnere, som er databehandler for pip.dk. Vi samarbejder med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandler i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

6.2. Vi deler dine oplysninger i det omfang, vi er forpligtet til, f.eks. som følge af krav om indrapportering til offentlige myndigheder, herunder SKAT, Spillemyndigheden, Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)) og politiet såfremt der er mistanke om snyd, misbrug eller anden kriminel adfærd.

6.3. Pip.dk videregiver ikke persondata med undtagelse af lovpligtigt pålæg herom fra myndighederne eller såfremt det påkræves af dansk lovgivning ved f.eks. mistanke om hvidvask af monetære midler. I så fald har pip.dk pligt til at indberette det pågældende forhold til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet. Herudover vil personoplysninger udelukkende blive behandlet af pip.dk og partnere med henblik på kundeforholdet mellem pip.dk og Spilleren. 

6.4. I forhold til bekendtgørelsen for onlinekasino udstedt af Spillemyndigheden, er pip.dk underlagt forhold af Spillemyndigheden for at sikre forsvarlig drift af pip.dk. I forbindelse med disse regler kan Spillemyndigheden kræve oplysninger om enkelte spillere. Kun i forbindelse med disse undersøgelser vil andre end førnævnte få indsigt i Spillerens data.

6.5. Pip.dk benytter og overfører dine personoplysninger til følgende kategorier af databehandler, som behandler og opbevarer dine personoplysninger: 

  • betalingstjenesteudbydere for at udføre betalingstransaktioner (indskud og hævninger);
  • marketingleverandører for at udføre bestemte marketingaktiviteter på vegne af Pip.dk;
  • marketingkonsulenter for at levere marketingrådgivning til Pip.dk;
  • tjenesteudbydere, som teknisk muliggør kommunikation med dig (via e-mail, chat, SMS, telefon);
  • Ansvarlige spil-udbydere, der leverer og/eller behandler bestemte data med henblik på overholdelse af vores ansvarlige spil-forpligtelser;
  • AML-udbydere, der leverer og/eller behandler bestemte data med henblik på overholdelse af vores AML-forpligtelser;
  • Cloud-tjenesteudbydere til levering af cloud-baserede tjenester som f.eks. lagring eller hosting af bestemt software;
  • Tjenesteudbydere med henblik på dataanalyse og/eller forretningsoplysninger;
  • kreditvurderingsbureauer, svindelafsløringsbureauer, anti-hvidvaskbureauer til afsløring af svindel og kontrolformål ved behandling af din spilkonto og tilknyttede transaktioner;
  • Professionelle rådgivere herunder advokater, bankierer, revisorer og forsikringsfolk, som leverer rådgivning, banktjenester, juridiske, forsikringsmæssige og regnskabsmæssige tjenester.

7. Beskyttelse og opbevaring af personoplysninger

7.1. Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Pip.dk’s ansatte og samarbejdspartnere (f.eks. Det Centrale Personregister og pip.dk’s kreditkort indløsnings-partner, Nets) er forpligtet til at behandle alle personlige oplysninger, herunder spilleadfærd, med største fortrolighed. Kun relevante og et begrænset antal medarbejdere vil have adgang til dine personoplysninger, ligesom at alle medarbejdere ansat hos pip.dk har tavshedspligt i forbindelse med deres ansættelse.

7.2. Al data mellem Spillerens computer og pip.dk’s server er krypteret med en mindst 128-bit SSL-forbindelse. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en (begrænset) risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver derfor dine personlige oplysninger på eget ansvar.

7.3. Som udgangspunkt vil dine personoplysninger blive opbevaret, så længe de er af relevans for dit kundeforhold hos pip.dk. Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til afsluttes. Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt og påkrævet i henhold til lovgivningen. Når du ikke længere er kunde hos os, opbevarer vi dine personoplysninger i vores systemer, så længe det er nødvendigt i overensstemmelse med vores juridiske forpligtelser i din jurisdiktion, som fx i forbindelse med lovgivning om skat, spil og bekæmpelse af hvidvask af penge.

7.3. Vi forbeholder os ret til at opdatere og ændre retningslinjerne for behandling af dine personoplysninger. Du kan se i punkt 8. Dine Rettigheder, hvornår persondatapolitikken senest er opdateret. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked herom.

7.4. Ifølge persondataloven har du altid ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi har om dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret, se også punkt 8. Dine rettigheder.

7.5 Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger. Du kan også tilbagekalde dit samtykke. Ønsker du at klage over behandlingen af dine oplysninger kan dette ske til Datatilsynet via e-mail dt@datatilsynet.dk eller på tlf. 33 19 32 00

8. Dine rettigheder

8.1. Som registreret person har du en række rettigheder, du kan gøre brug af ved at henvende dig til os via nedenstående kontaktoplysninger. Du har altid mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer vi har registreret om dig, og du kan ligeledes gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.

8.2. Dette er dine grundlæggende rettigheder:

  • Din ret til adgang: Du har ret til at få oplyst, om personoplysninger om dig behandles, og du kan også anmode om at få udleveret en kopi af dine oplysninger;
  • Din ret til berigtigelse: Du har ret til nemt at få rettet forkerte personoplysninger, vi har, om dig;
  • Din ret til sletning: Du har ret til at anmode om at “blive glemt”. Du kan bede os om at slette dig fra vores database. Det betyder, at dine data ikke længere behandles, og at du ikke længere vil have en konto hos pip.dk.;
  • Din ret til begrænsning af behandling: Du kan fortælle os, at du ikke ønsker, at dine oplysninger benyttes til et bestemt formål;
  • Din ret til information: Vi skal informere dig om, hvad vi gør med dine personoplysninger, i denne persondatapolitik, eller når du beder os om det; 
  • Din ret til dataportabilitet: Du kan bede os om at få udleveret de personoplysninger, du har givet os, i et maskinlæsbart format;
  • Din ret til indsigelse: Du kan gøre indsigelse mod, at vi behandler dine personoplysninger.

Bemærk, at disse rettigheder ikke er absolutte, og at anmodninger er underlagt alle gældende juridiske krav, herunder spilleloven og andre juridiske og etiske indberetningsforpligtelser eller dokumentopbevaringsforpligtelser.

8.3. Hvis du har spørgsmål angående dine rettigheder, bedes du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på DPO@omnigame.com. Angiv venligst dit brugernavn, e-mailadressen som kontoen er registreret under samt fødselsdato, så vi kan bekræfte din konto og en kort beskrivelse af din anmodning.

  1. Sidst opdateret

9.1. Denne persondatapolitik er sidst opdateret den 8. februar 2023. Hvis der sker ændringer i denne privatlivspolitik, vil en opdateret version altid fremgå på pip.dk og vil i så fald gælde for vores behandling af dine personoplysninger. Vi anbefaler, at du jævnligt gennemgår privatlivspolitikken, så du er bekendt med den gældende version.