Øget sikkerhed
Udgivet den 17. august 2019Pr. 14. september 2019 træder en ny lovgivning i kraft, som har til formål at forøge sikkerheden i forbindelse med kortbetalinger på nettet – og dermed også på pip.dk.
Løsningen består af en simpel engangskode, som du (kortindehaver) får tilsendt via SMS ved indbetalinger på over 450 kroner. Koden skal du herefter indtaste på siden, før transaktionen går igennem.
Allerede nu, kan du ved nogle indbetalinger på pip.dk opleve at skulle taste en SMS kode ind, som er med til at bekræfte, at du er den rette ejermand af kortet, og sikre dig mod uberettiget misbrug af dit kort.
Det er din bank, som ved oprettelse af kortet har tilknyttet dit telefonnummer. Du kan se og ændre telefonnummeret ved at logge ind med NemID på denne side, eller i din Netbank.
Vi håber, at du tager godt imod den ekstra sikkerhed!